Alting kan ske

af Allan Graugaard

 

Søren Ulrik Thomsens digtsamling Det værste og det bedste handler, som titlen antyder, om alt det bedste og værste: fra de bedste ord til de værste steder. Alle mulige erfaringer og fornemmelser af ting og tilstande, der enten er det bedste eller det værste.

Men digtene går også ned i livets mere fundamentale lag. Mod slutningen af bogen samler det sig i to sætninger. Den første:

At alting stadig kan ske er det værste.

Man kender det straks. Alle bekymringerne, billederne, forestillingerne om alt det forfærdelige, der kan ske. Fornemmelse af, at det ikke bare går lidt galt, men sikkert helt galt. Og mærker det vel allermest, når der er meget, man holder af: Frygten for at miste.

Og selvom der er langt flest bekymringer, der aldrig bliver til noget, så rammer sætningen et grundvilkår, som er så svært at se i øjnene: at alting virkelig kan ske, at vi styrer og kontrollerer langt mindre, end vi til daglig tror – eller kan holde ud at tænke på. At væggen er skræmmende tynd mellem alting og ingenting.

I digtet lige efter står der imidlertid det modsatte:

At alting stadig kan ske er det bedste.

Også det som et grundvilkår. Livsmodets og glædens grundvilkår, kunne man måske sige: at alting virkelig kan ske, at liv og glæde kan blive til, som en skabelse midt i livet. Som man har oplevet det, når man ser tilbage på sit liv: at nyt liv opstod, nye muligheder, at umulige situationer alligevel kom videre, at man pludselig var på steder eller blandt mennesker eller i livssituationer, man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

At alting stadig kan ske er det bedste. Ordene rummer også håb: at det, der ikke ser ud til at kunne ske, måske alligevel kan ske. En dag. Selv om det kan være svært at tro på lige nu.

Vi er spændt ud mellem frygten for det værste og håbet om det bedste. Mærker det måske ikke til daglig – og det er som sagt godt nok. Men nogle gange skal vi mærke det, tror jeg. Mærke de voldsomme vilkår. Så vi kommer mere til stede i vores liv. For vi har kun et. 

En god idé er at sætte disse tanker i relation til en af julehøjtidens bibelske læsninger – fra Salme 25 vers 1-5:

Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?
Når de onde nærmer sig
for at fortære mig,
de, som er mine fjender og modstandere,
skal de snuble og falde.

Selv om en hær belejrer mig,
er mit hjerte uden frygt;
selv om der føres krig imod mig,
er jeg dog tryg.

Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.

Han gemmer mig i sin hytte
på ulykkens dag,
han skjuler mig i sit telt
og løfter mig op på klippen.

Godt nytår!