Der er noget råddent i Folkekirken

Af Christian Grund Sørensen

- Sådan kan man med en omskrivning af Shakespeares ord i Hamlet bekymre sig om situationen i vores kirke. Den sjællandske præst Annette Berg fortalte medierne om sin tro på reinkarnation.  Og det er vel en ærlig sag – hvis ikke man altså lige er præst i en kirke, som tror på nøjagtig det modsatte af reinkarnation.

At tænke sig, hvis vi skal gøre os fortjent til at blive genfødt til et godt liv næste gang? Og hvad med de fattige, krigsramte, psykisk syge og handicappede, som efter den logik selv har fortjent deres skæbne?

Sådan er reinkarnationslærens ubarmhjertige karma-lov nemlig. Dårlig karma – og du bliver en taber i dit næste liv. Det er 100% din egen skyld! I vulgærvestlig udgave af reinkarnationslæren tænker de fleste nok, at de vil blive genfødt smukke, lykkelige og rige. Men så må vi spørge: Hvor kommer alle de stakkels ynkelige mennesker i verden så fra, hvis ikke det er os?

Folkekirkens råddenskab består deri, at præsten med den tvivlsomme forkyndelse stadig står på prædikestolen som symbol på en holdningsløs kirke, som ikke tør stå ved sin egen tro.

Bibelen lærer os, at vi lever 1 gang. Men gennem Jesus Kristus har Gud givet os mulighed for at leve evigt i glæde og kærlighed: ”…Ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder… ” (Hebræerbrevet 9, 27-28).

Folkekirken skal nok være rummelig. Men den kan ikke rumme sin egen modsætning. Reinkarnation og kristendom er diametrale modsætninger. Som Kirke må vi holde fokus på Jesus på korset, den tomme grav og den himmelske fest.

Det er betragteligt bedre end at blive genfødt som skægget skopudser i Delhi!