Jul – det er noget vi giver til hinanden!

af Christian Grund Sørensen

Det er som om alting bliver mere intenst her op imod jul. Det smukke, det glædelige og forventningerne får et ekstra skud lyskæder og pyntegran. ”Et barn er født os, en søn er os givet...” Ordene fra Esajas illustrerer så smukt det glade og forhåbningsfulde. Det nye liv, gaverne, kærligheden som gør julen til hjerternes fest.

I kirken er december en særlig festtid. En særlig blanding af besindelse på Guds Søns komme til jord og glæden ved god mad, fællesskab, traditioner og gaver. Julen er Kirkens og de kristnes fest – selvom nisserne og Salling blander sig nok så meget J

Julen er hjerternes fest, men den er også de knuste hjerters fest. Det tunge, mørke og ensomme opleves også mere intenst her op imod jul. ”Julen har bragt velsignet bud” – men gælder det for alle? Unge og gamle kan sidde alene. Efter skilsmissen må den ene forælder undvære sine børn. Eller også er der hverken økonomi eller kræfter til at fejre den gode jul. Jeg har prøvet at fejre jul alene et år. Det kan ikke anbefales!

Derfor er det en god ide, at lade os inspirere af DR’s licens-kampagne: Jul er noget, vi giver til hinanden. Jo, budskabet kom fra Gud til mennesker, til hyrderne og stalden, til Jakob i Vestbyen og Erna på Annebergcentret. Men omsorgen og den menneskelige nærheds lys, som kan fortrænge det menneskelige mørke, kan vi give til hinanden. ”Lyset skinner i mørket”, skriver Johannes i sit evangelium med tanke på Jesu fødsel.

Det lys kan vi dele. Der er ikke andre til det. Og lyset stråler ikke mindre klart, fordi vi giver julen til hinanden. Tværtimod.

”Fra alle os til alle jer”, lyder det i Disneys Juleshow. Smukt og klingende. Gud gav os sin søn og med ham adventsglæden. Giver vi den mon til hinanden?