Legestuen er for forældre og børn i alderen 0-6 år. Vi mødes hver mandag kl. 10-12 i Vor Frelsers Kirkes hyggelige lokaler (dog ikke i skolernes ferier).

Vi begynder med at synge sammen - både salmer og børnesange og beder Fadervor. Herefter er der leg og mulighed for at spise sin medbragte madpakke. Kirken sørger for the/kaffe og vand.

I legestuen kommer flere børn, som er mellem 1-6 år, og nogle gange vil der også være en særlig aktivitet for dem.

Vi ønsker, at legestuen skal være et fællesskab præget af kontinuitet, og at vi fælles bærer ansvar for, at det er et godt sted at være for både børn og voksne. Det vil vi gerne, for at børnene kan lære hinanden at kende og glæde sig til at se hinanden fra uge til uge, og at vi voksne har mulighed for at dele stort og småt, som fylder i hverdagen og i livet.

Kontakt til legestuen

Legestuen er drevet af frivillige, og hvis du vil vide mere om den, er du velkommen til at kontakte Anette Værge Østergaard på telefon: 28918444

Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkommen!